Behandlingsdel

Pædagogik

Vi ser vores force i daglig undervisning ved, at vi går ind i undervisningslokalet med et klart mål, men parat til at navigere i forhold til elevernes aktuelle formåen.

De fælles oplæg afpasses efter den aktuelle koncentrationsevne og klare rammer udstikkes for dagens arbejde. Alle elever har løbende dialog med lærer og pædagog, hvor en åben og fleksibel tilgang til elevens  aktuelle formåen sikrer optimal læring. Eleven kan få de nødvendige pauser og læreren kan evt. nedsætte kravene, så eleven opnår at have succes med dagens arbejde. Evt. konflikter løses inden hjemkørsel og hjemmet kontaktes, så eleven kan møde frisk op til undervisning følgende dag.

Vores daglige samvær med eleverne udspringer af en narrativ tilgang til elevernes væren, hvor anerkendelse og bevidning er selvfølgelige redskaber.

På Holmegaard Heldagsskole har vi valgt at bruge narrativ pædagogisk tænkning som grundlæggende pædagogisk arbejdsmetode. Hele personalet har været på et 1 årigt kursus i narrativ pædagogik og vores arbejdsmetoder på såvel det pædagogiske som faglige felt er stærkt forankret i denne metode.

Vi anvender den narrative pædagogik ud fra tanker om, hvordan livshistoriearbejdet kan blive en integreret størrelse i den daglige pædagogik og som en gennemgående metode i samtaleforløb. Ikke bare som noget man gør bare engang imellem, men som et grundværktøj der til stadighed er en del af den overordnede pædagogiske tænkning samt en metode der kontinuerligt følger den enkelte pædagog og lærer på Holmegaard Heldagsskole.

Vores fokus kredser om, hvorledes livshistoriearbejdet kan blive et pædagogisk grundsyn, dvs. en naturlig del af den stadige dokumentation af den enkeltes liv og dermed en vigtig del af det pædagogiske arbejde.

Det narrative perspektiv er meget fokuseret på den måde den enkelte menneske er kommet til at se og tænke om sig selv på. Det er svært at gøre dette uden at tænke på hvordan vores liv har formet os, hvilke historier, (livshistorier,)om os selv, vores relationer og vores liv, som vi er bærere af. Disse historier er ofte righoldige og nuancerede historier, som vi kan identificere os med og som vi, selvom de ikke altid er ’positive’, er glade for, fordi de rummer vores liv på godt og ondt.

Dog sker det undertiden at vi mennesker udvikler dominerende og unuancerede negative forståelser af os selv, vores relationer og vores liv, som kommer til at dominere vores liv og på denne måde stiller sig hindrende i vejen, for at vi kan komme til at leve det liv vi ønsker os.

Fra et narrativt perspektiv er sådanne unuancerede selvfortællinger mangelfulde og overskyggende, set i relation til den righoldighed af erfaringer, færdigheder, evner, håb og drømme, som udgør den enkelte unges liv. Den narrative terapi ser det derfor som sin primære opgave, sammen med den unge, at skabe mere realistiske righoldige fortællinger om den unges liv, til erstatning af de unuancerede og negative fortællinger, som har taget magten over hans/hendes liv. Disse stiller sig hindrende i vejen for at den unge kan leve det liv han eller hun ønsker sig.

Vi ser det som en særlig forpligtelse for den professionelle i det pædagogiske omsorgsarbejde at kunne se ikke bare det essentielle i den unges livsfortælling, men også kunne gå et skridt videre med at synliggøre denne på den unges betingelser.

Vores pædagogiske arbejde handler bl.a. om at kunne se den unge som en hel person med en historie, som indikerer, hvad denne er optaget af, kan lide og som en måde at skabe mening for sig selv og de personlige relationer, som den unge indgår i.

Behandlingsdel

Holmegaard Heldagsskole er en skole med behandlingsdel. Vi mener at muligheden for faglig udvikling hænger nøje sammen med elevens generelle trivsel og sociale kompetencer.

Vi tilstræber:

  • At styrke elevernes sociale kompetencer, således at de kan indgå i sociale sammenhænge i deres fremtidige liv.
  • At styrke eleverne emotionelt, således at de bliver bekendt med eget følelsesliv og kan sætte ord herpå.
  • At styrke eleverne fagligt, således at de kan klare sig bedst muligt i samfundet.
  • At styrke elevernes selvværd og selvstændighed.

Behandlingsmetoder:

  • Anerkendende og narrativ pædagogik kommunikeret af tydelige voksne.
  • Tæt samarbejde med hjemmet omkring den enkelte elev.
  • Vi anvender bevidning og anerkendende sprogbrug med sans for at se og arbejde med udvikling af elevernes individuelle kompetencer.
  • Samtaleforløb hvor eleverne gennem coachende samtaler lærer at sætte ord på deres frustrationer og indarbejde nye handlingsmønstre til brug ved bl.a. konflikthåndtering.
  • Tydelig struktur, faste rammer, tryghed og forudsigelighed.
  • Behandlingskonferencer i samarbejde med vores psykolog, Maria Wulf.
  • Målsætningsarbejde. I arbejdet med elevernes enkelte mål benytter vi os, igen, af bevidning. Når det samlede personale er bevidst omkring målet, italesætter vi elevens fremgang i arbejdet med målet.
  • Eksternalisering. Vi søger ved hjælp af eksternalisering at adskille de unges vanskeligheder og problemer fra deres opfattelse af egen identitet.
  • Nærvær og omsorg.

Psykolog

Forældresamarbejde

Erhvervspraktik

Erhvervspraktik er en mulighed for de elever som vil have gavn af det. Det kan f.eks være en fast ugentligt dag i en aftalt periode, hvor man hjælper hos en mekaniker, i en tøjbutik eller lign.

Der kan være mange fordele ved et erhvervspraktik forløb. F.eks.:

– Uddannelsesretning

– Fritidsjob

– Sociale udfordringer

– Mindske skoletræthed

Vi har set mange succesfulde erhvervspraktik, som har givet et efterfølgende fritidsjob. Dette betyder meget for eleven og deres udvikling personligt og socialt.